Opgave

LEGEHUSET er et koncept, som er udviklet baseret på et brændende ønske om at skabe en fælles ramme for forældre i Ry og omegn.

Formålet er en fysisk lokation, hvor forældre kan få et pusterum, hente inspiration og få mulighed for en hyggelig stund med tid og plads til leg og nærvær – og naturligvis med den gode kop kaffe inden for rækkevidde.

Ønsket var at skabe et sted, hvor vi som forældre kan blive klogere sammen via oplæg, foredrag og inspirerende snakke. Samtidig er der stort fokus på at skabe aktiviteter til børn, som kan være med til at udvikle og skabe gode oplevelser. Foruden fællesskabet forældrene imellem, er det også tænkt et fællesskab ind af frivillige, som gør det muligt at drive stedet. De sikrer den varme velkomst, og at den gode kaffe bliver serveret. I processen har vi altså haft alle kasketter på – lige fra idéudvikling af selve konceptet til eksekvering og drift – og det elsker vi.